Historien

Revsbækgaard/Revsbækgård eller Refsbækgaard/Refsbækgård

Revsbæk historie menes at gå helt tilbage til 1600-tallet, hvor den daværende tolder Ejler Hansen købte gården. Gården blev brugt som toldkontrol, for de indkommende skibe i Hadsund fjord, af flere tolder gennem tiden frem til 1800-tallet. I denne periode voksede tolderembedet og gården blev en større betydelig gård i området. Det menes, at de forskellige tolderende gennem tiden i Revsbæk har haft gode penge mellem sig, da Anna K. H. Bentzen – enke efter tolderen Severin – finansieret alteret i Vindblæs kirke i 1747.

I sidste del af 1850’erne stiftede Thomas C. Kjeldsen teglværksdrift op til gården. Driften af teglværket fortsætter stabilt frem til starten af 1900-tallet, hvor der bliver lagt et sidespor fra Hadsundbanen ind til teglværket. I 1900-årene havde teglværket skiftende ejere, og der var perioder med stilstand og andre med stor produktion. Det menes at gården og teglværket blev skilt fra hinanden først i 1900-tallet og de blev efterfølgende drevet hver for sig. Omkring 1960 ophørte produktionen på teglværket og sidesporet fra Hadsundbanen blev fjernet.

Efter landevejen til Mariager blev rettet ud, blev gården samtidig ombygget så dens hovedbygning kom til at ligge ud til den nye vej, hvor den i dag ligger. Den gamle vej kan dog stadig ses et stykke inde på Revsbækgården.

Tidslinje:

1634: De første nedskrevne beretninger om Refsbækgaard findes, gården ejes på dette tidspunkt af familen Seefeldt som også ejer Havnø gods og Visborggaard. Samme år skifter gården navn fra Raffsbech til Refsbæk.

1683: Overtages af Borgermester Daniel Kallou. Gården giver på dette tidspunkt 1 1/2 mosehø og har 3 køer.

1698: Tolder Ejner Hansen køber gården og er tolder i på fjorden frem til

1714: Tolder Hans Mikkelsen nævnes som ejer af gården

1735: Tolder Christian Severinsen nævnes som ejer af gården

1855: Stiftede Thomas C. Kjeldsen teglværksdrift op til gården.

1869: Gården flyttes ud til den omlagte landevej til Mariager. De nuværende bygninger stammer formentligt fra tid.

1884: Et sidespor fra hadsundbanen bygges ud til teglværket

1923: Teglværket og gården skilles fra hinanden, efter Revsbæk blev solgt på tvangsauktion

1929: Den lokale bygge matador Jens Jensen og Chr. S. Theil køber teglværket

Refsbæk teglværk 1989
Refsbækgaard og refsbæk teglværk 1989
Refsbækgaard og refsbæk teglværk 1989
Revsbæk teglværk 1989
Refsbækgaard 1971

Refsbækgaard 1956
Revsbæk teglvæk 1956
Refsbækgaard 1946